Optimering af planteproduktionen

Optimering af planteproduktionen
Projektansvarlig

Formål
Formålet med projektet er at demonstrere og formidle ny viden, der kan danne baggrund for en optimering af produktionen under de givne rammevilkår, så der sikres en fortsat miljømæssig og driftsøkonomisk optimal planteproduktion. Projektet fokuserer på ny viden i relation til, at der skal sikres en tilpasning til de nye rammebetingelser inden for næringsstofområdet, behovsbestemte bekæmpelsesstrategier for skadevoldere, optimering af foderforsyningen og reduktion af landbrugets klimapåvirkning.

Svampemidlet Osiris godkendt

Osiris har god effekt mod en række sygdomme i korn.

Valg af dyser og vandmængder

I tripletten kan sættes en 025 (lilla) lavdriftdyse, en 015 (grøn) lavdriftdyse og en 025 (lilla) kompakt luftinjektionsdyse.

Svampebekæmpelse i vinterbyg

Strategi for svampebekæmpelse i vinterbyg.

Knækkefodsyge i vintersæd

Behovet for at bekæmpe knækkefodsyge er normalt yderst begrænset, og det forventes også at være tilfældet i år.

Svampebekæmpelse i vinterhvede med forfrugt hvede og samtidig reduceret jordbearbejdning

Ved svampebekæmpelse i hvede, med forfrugt hvede og samtidig reduceret jordbearbejdning, skal der være tilstrækkelig effekt mod både hvedebladplet og Septoria, da begge svampe kan optræde.

Svampebekæmpelse i rug

Strategi for svampebekæmpelse i rug beskrives.

Svampebekæmpelse i triticale

Strategi for svampebekæmpelse i triticale.

Skadedyr i vinterraps

Se strategi for skadedyrsbekæmpelse i vinterraps.

Vækstregulering i vintersæd

Den hårde vinter vil i sig selv mindske behovet for vækstregulering. Hertil kommer at en målrettet dyrkningsstrategi med hensyn til sorter, udsædsmængde og kvælstof generelt er et mere effektivt middel mod lejesæd end kemisk vækstregulering.

Svampebekæmpelse i vinterraps

Svampebekæmpelse i raps må i et vist omfang stadig betragtes som en forsikringssprøjtning.

Svampebekæmpelse i vinterhvede

Læs om strategi for svampebekæmpelse i vinterhvede.

Følg forekomsten af bladribbesnudebiller

Sønderjysk Landboforening har fundet en del bladribbesnudebiller i nogle vinterrapsmarker. Sæt selv gule fangbakker op for at følge forekomsten af bladribbesnudebiller.

Artikel: "Skader i vintersæd skal vurderes fra mark til mark."

Artikel i Effektivt Landbrug den 22. marts 2011.

Artikel: "Sent sået vinterraps har taget skade"

Artikel i Effektivt Landbrug den 22. marts 2011.

Svampebekæmpelse i vårbyg

Strategi for svampebekæmpelse i vårbyg beskrives.

Svampebekæmpelse i havre

Strategi for svampebekæmpelse i havre beskrives.

Kraftige angreb af glimmerbøsser

Der er rapporteret om kraftige angreb af glimmerbøsser og dårlig effekt af bekæmpelse både med Mavrik og Biscaya. Årsagen antages ikke at være resistensudvikling mod midlerne, men derimod kraftige angreb kombineret med en kort virkningstid.

Følg flyvningen af hvedegalmyg

Landmænd med megen hvededyrkning kan selv sætte feromonfælder op for at følge forekomsten af hvedegalmyg.

Artikel: "Afgrøderester og sædskifte har stor betydning for udledning af lattergas"

Artikel i LandbrugsAvisen den 1. april 2011.

Jævnt og fast såbed til majs

Såbedet til majs skal være jævnt og tilpas fast, så der ikke danne dybe såspor ved såning. Strategien afhænger af jordtypen og om formålet er helsæd eller kolbe-/kernemajs. Husk evt. foranstaltninger mod sandfygning.

Sådan sår du majs

Så majs så snart jordtemperaturen har passeret 8 oC, og der er udsigt til en uges godt vejr. Majsen skal helst nå at komme op, før det sætter ind med regn og køligt vejr.

Kvælstof til græsarealerne

Den første tildeling af kvælstof i handelsgødning bør ske ved begyndende vækst. På mineraljord er det aktuelt nu, men på våde og kolde arealer, som f.eks. humusjord og lavbundsarealer, vil det formenligt først være aktuelt efter første halvdel af april.

Sådan sår du græs i majs

Planlæg såning af græs i majs, før du sår majsen. Du kan så rødsvingel i første halvdel af maj, eller så alm. rajgræs i første halvdel af juni. I begge tilfælde påvirker det strategien for ukrudtsbekæmpelsen.

Optimer virkningen af kvælstofgødninger til vintersæd

Forskellige kvælstoftyper virker forskelligt ved udbringning i vintersæd. Derfor skal udbringningstidspunkt og -teknik afpasses efter gødningstypen.

Hvornår skal vintersæden have gødning?

Selvom foråret kommer sent i år, skal gødning til vintersæd først tildeles, når vækstsæsonen går i gang. Tilførsel af gødning på marker med sne og dybfrosne marker skal undgås. Til gengæld skal gødningen også gives, så snart vækstsæsonen kommer i gang.

Vent med at udbringe husdyrgødning!

Der varsles betydelig regnvejr i forbindelse med omslaget til tøvejr sidst på ugen. Det øger risikoen for overfladeafstrømning. Det tilrådes derfor at vente med at udbringe husdyrgødning.

Tilførsel af mikronæringsstoffer - er coatning af gødning aktuelt?

I korn kan der specielt være brug for at tilføre mangan og i sjældnere tilfælde kobber. I raps er der på sandjord og på lerjord med høje reaktionstal brug for at tilføre bor.

Gå vintersæden igennem for pletter nu!

Den kraftige vækst i de sidste uger af april afslører, om der er områder i vintersædsmarker, der ikke vokser tilfredsstillende. Det er derfor en god investering at gå markerne igennem nu og tjekke, om der f.eks. er mangel på næringsstoffer.

Er vinterrapsen godt nok forsynet med bor og magnesium?

Den kraftige vækst, høje temperaturer og tørre forhold i år kan forøge behovet for bor i vinterraps. Derfor skal man vurdere, om der evt. er behov for at tilføre bor udover det, som måske allerede er tilført.

Mikronæringsstoffer til korn

Normalt kvitterer korn ikke for sprøjtning med forskellige blandinger af mikronæringsstoffer. Manganmangel er skal afhjælpes med egentlige manganmidler.

Bekæmpelse af ukrudt i vårraps

Med godkendelse af Galera og Fox 480 SC er der igen muligheder for kemisk bekæmpelse af tokimbladet frøukrudt i vårraps. Rækkesåning og radrensning er fortsat en metode, der giver bred effekt mod tokimbladet ukrudt.

Ukrudt i vinterraps

Med Galera kan du bekæmpe kamille og burresnerre i vinterraps.

Ukrudt på gårdspladser og udyrkede arealer

Ukrudt på gårdspladser og arealer omkring bygninger kan i mange tilfælde bekæmpes med en håndbrænder. Ukrudtsdampere har begrænset kapacitet. Mod etableret flerårigt ukrudt er det nødvendigt med mekanisk eller kemisk bekæmpelse.

Ukrudt i juletræer og pyntegrønt

Der er flere muligheder for kemisk ukrudtsbekæmpelse i juletræer og pyntegrønt om foråret, men det gælder om at vælge det rette middel i forhold til ukrudtsbestand og kultur.

Ukrudt i vårsæd

Bekæmp ukrudtet, inden det har mere en 1-2 løvblade. Se forslag til middelvalg og dosering.

Ukrudt i vårbyg og ærter med udlæg af kløver og græs til frø

Skånsomme og effektive løsninger mod ukrudt i vårbyg og ærter med udlæg af græs og kløver til frøavl.

Ukrudt i vårsæd med udlæg af rent græs, kløvergræs eller lucerne

Bekæmp ukrudtet med et skånsomt ukrudtsmiddel, mens det er helt småt.

Ukrudt i majs

Forslag til strategi og middelvalg ved bekæmpelse af ukrudt i majs.

Bekæmpelse af rodukrudt

Bekæmp rodukrudt, når hovedparten af de nye skud er fremme og i god vækst.

Se efter trips i rug og triticale

Tripsene skader ved at suge indvendigt på bladskederne. Ved kraftige angreb kan dette resultere i, at bladskederne og fanebladene farves brune. Bekæmp ved fund af mere end 1 trips pr. bladskede.

Skadedyr i ærter

Bladlus er det vigtigste skadedyr i ærter. Anskaf feromonfælder, hvis du dyrker ærter med særlige kvalitetskrav.

Svampebekæmpelse i vårhvede

Læs om strategi for svampebekæmpelse i vårhvede.

Dårlige vinterrapsmarker, som ikke blomstrer

Det vurderes, at årsagen til den dårlige vækst er svækkede planter efter vinteren, de tørre forhold og tit kombineret med angreb af glimmerbøsser.

Indbydelse til grovfoderekskursion den 16. juni 2011

Vi minder om, at sidste frist for tilmelding er 13. juni.

Indsend oplysninger om dårlige vinterrapsmarker

Undersøgelse om vinterrapsmarker, som ikke blomstrer.

Spørgeskema

Havreål i havre

De første angreb af havrecystenematoder eller "havreål" i havre ses nu. Rødderne bliver meget korte og tykke, og bladene er tit rødlige. Angreb optræder pletvis eller stribevis i marken.

Ukrudtssprøjtning under tørre forhold

Under tørre forhold dannes et tykkere vokslag på ukrudtsplanterne, så det er nødvendigt at hæve dosis af ukrudtsmidlerne.

Artikel i Effektivt Landbrug den16. april 2011

Artikel: "Ukrudtsbekæmpelse i vårbyggen."

Artikler i LandbrugsAvisen den 29. april 2011

Artikler: "Glimmerbøssers angreb er ved at klinge af" og "Kornet stadig rent for sygdomme."

Artikel i Effektivt Landbrug den 4. maj 2011

Artikel: "En vanskelig opgave at kontrollere glimmerbøsser."

Kemisk bekæmpelse af kæmpe bjørneklo på beskyttede naturarealer kræver dispensation fra kommunen

Når der skal udføres kemisk bekæmpelse af kæmpebjørneklo på beskyttede naturarealer, kræver det dispensation fra kommunen. En afgørelse fra Naturklagenævnet giver principielle retningslinjer for dispensationsmuligheder.

Bekæmp kæmpebjørneklo effektivt

Vælg den metode, der passer til forholdene på din bedrift, f.eks. afgræsning, slåning, rodstikning eller sprøjtning. Tøv ikke med at komme i gang, det tager nemt 6-8 år at udrydde en bestand.

Krydsoverensstemmelse på bekæmpelse af kæmpebjørneklo

Bekæmpelse af kæmpebjørneklo er omfattet af reglerne for krydsoverensstemmelse (KO), hvis kommunen har udarbejdet en indsatsplan for kæmpebjørneklo. Vær opmærksom på, at der på visse arealer er begrænsninger med hensyn til bekæmpelsesmetoden.

Oversigt over pesticider med parallel og "me-too" godkendelser

Mange plantebeskyttelsesmidler indeholder det samme aktivstof, men har forskellig godkendelse. Her er en oversigt over hhv. parallel- og såkaldte 'me-too' produkter.

Skadedyr i korn

Læs om strategi for skadedyrsbekæmpelse i korn.

Erfaringer med angreb af glimmerbøsser i vinterraps

Årsagen til de voldsomme symptomer er tidlige, meget kraftige og langvarige angreb af glimmerbøsser.

Vækstregulering af vårsæd

Det anbefales kun at vækstregulere vårsæd, hvor der er en meget frodig vækst. Generelt anbefales det ikke at vækstregulere vårbyg med henblik på at reducere aks- og strånedknækning, da svampesprøjtning også har effekt herpå.

Bekæmpelse af aksfusarium i hvede

Hvis sprøjtningen skal have en rimelig effekt, skal den udføres i løbet af de cirka syv dage, hvor hveden blomstrer.

Gulrust fundet i Oakleyhvede

Der er nu rapporteret om gulrust i en ubehandlet hvedemark med Oakley ved Søndersø på Nordfyn.

Bekæmpelse af glimmerbøsser i vårraps

Vær især opmærksom på tidlige angreb, hvor de små knopsamlinger endnu er dækket af løvbladene. Til bekæmpelse anbefales kun Biscaya og Mavrik.

Svampebekæmpelse i ærter

Svampebekæmpelse i ærter anbefales generelt ikke.

Glimmerbøsser testet for resistens mod skadedyrsmidler

Ifølge firmaerne er der ikke fundet resistens hos 12 testede populationer af glimmerbøsser indsamlet fra vinterraps dette forår i Danmark.

Golde småaks i vinterbyg

Nattefrost og store temperaturforskelle mellem nat og dag kan fremkalde symptomerne med golde småaks.

Brug af analyser til fastsættelse af kvælstofindholdet i afgasset gylle

Biogasanlæg kan under visse betingelser anvende analyser til at fastsætte mængden af kvælstof i den afgassede gylle i stedet for at anvende normtal. Læs her, hvilke forhold et biogasanlæg skal opfylde for at kunne anvende analyserne.

Artikel: "Grovfodertur med såmaskiner, radrensere og faste kørespor"

Artikel i LandbrugsAvisen den 13. maj 2011.

Der er fundet angreb af havrepletbakteriose

Der er fundet angreb af havrepletbakteriose i nogle havremarker. Bekæmpelse er ikke mulig.

Effekt af bejdsemidlet Celest Formula M

Der reklameres igen i år med hvedeudsæd bejdset med Celest Formula M. Bejdsemidlet kan ikke forhindre udvintring.

Svampebekæmpelse i majs

De opnåede merudbytter for svampebekæmpelse har været meget varierende, og svampebekæmpelse anbefales derfor ikke generelt. Anlæg et træk i marken, hvor du sprøjter for at blive klogere.

Prognose for angreb af rapsjordlopper i 2011-2012

Der forventes svage angreb af rapsjordlopper i det kommende efterår.

Test af såmaskiner til majs

På Grovfoderekskursion 2011 ved Brørup blev såsæt til majsetablering testet på udsåede parceller. Disse parceller kunne ses sammen med det enkelte såsæt. Overordnet har der ikke været markant forskel på såmaskinernes præstationer.

Dispensation til midler mod lagerskadedyr i korn

Firmaet Nomus A/S har fået dispensation til at bekæmpe skadedyr i korn og kornlagre med to nye skadedyrsmidler indtil 29. oktober 2011. Landmanden må ikke selv anvende midlerne.

Hvedegulstribe i hvede

I år er angreb af svampesygdommen hvedegulstribe mere udbredt end normalt, men oftest er der tale om meget svage angreb.

Rengør kornlagrene for skadedyr

Rengør kornlagre før ny høst. Der er kun begrænsede muligheder for selv at udføre kemisk bekæmpelse af skadedyr på kornlagre.

Aflug flyvehavre

Flyvehavre er nu synlig i mange marker. Videncentret for Landbrug har modtaget flere meldinger om, at der i år er særligt meget flyvehavre i kornmarker.

Bekæmp kvik og rodukrudt før høst

Kvikbekæmpelse med glyphosat før høst er normalt mere effektivt end bekæmpelse i stub efter høst. Hvis tidsler og andre rodukrudtsarter er i vækst før høst, kan der også opnås god effekt mod disse. Samtidig nedvisnes grønskud og evt. bundgræs.

Sadelgalmyg i vinterhvede

Der er modtaget melding om kraftige angreb af sadelgalmyg i to vinterhvedemarker ved Kolding hhv. Tåsinge på svær lerjord. Kig efter fortykkede strå og mærk efter ujævnheder på strået og se efter evt. nødmodne aks, når du kommer i hvedemarker.

Ukrudtsmidler anvendt i forfrugten til vinterraps

Vær opmærksom på, at der for nogle ukrudtsmidler anvendt i forfrugt er forbehold, når den efterfølgende afgrøde er vinterraps.

Planlæg ukrudtsbekæmpelsen i vinterraps inden såning

Command CS og Command CS + Stomp lige efter såning er de eneste løsninger, som har rimelig effekt mod enårig rapgræs. Rækkesåning og radrensning har vist sig meget effektiv og vil ofte være økonomisk konkurrencedygtig.

Rapsjordlopper i vinterraps

Læs om strategien for at bekæmpe rapsjordlopper.

Aksfusarium i hvede

Aksfuarium er i år mere udbredt end normalt i hvede.

Forebyggelse og bekæmpelse af snegle

Vær opmærksom på snegleangreb på lerjord i tide, så der ved behov kan forebygges med jordbearbejdning efter høst. Sneglemidler virker kun tilfredsstillende ved en rettidig behandling. Vær især opmærksom på snegleangreb ved grubbesåning.

Hvedesorters modtagelighed overfor aksfusarium

Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet har igen i år via kunstig smitte undersøgt en lang række hvedesorters modtagelighed for aksfusarium.

Artikel: "5 centimeter fra rækken og 5 centimeter i dybden"

Artikel i LandbrugsAvisen, Mark den 24. juni 2011.

Artikel: "Majssåmaskiner sår nøjagtigt og ensartet"

Artikel i LandbrugsAvisen, Mark den 24. juni 2011.

Artikel: "Rødkløver er en vej til selvforsyning med protein."

Artikel i LandbrugsAvisen, Mark den 24. juni 2011.

Artikel: "Gylle kan ikke erstatte startgødning i majs."

Artikel i LandbrugsAvisen, Mark den 24. juni 2011.

Artikel: "Gyllefiber tilbage i stalden"

Artikel i LandbrugsAvisen, Mark den 24. juni 2011.

Artikel: "Ingen markant forskel på majssåmaskiner"

Artikel i Effektivt Landbrug den 21. juni 2011.

Artikel: "Ingen generel bekæmpelse af svampe i majs"

Artikel i Effektivt Landbrug den 21. juni 2011.

Artikel: "Radrenseren fuld konkurrencedygtig med sprøjten"

Artikel i Effektivt Landbrug den 21. juni 2011.

Artikel: "Massiv interesse for grovfoderdag"

Artikel i Effektivt Landbrug den 17. juni 2011.

Artikler: "Forskel i modstandskraft hos vinterrapssorter", "Gulrust fundet i hvede" og "Hold sprøjten klar mod glimmerbøsser i vårraps"

Artikler i LandbrugsAvisen den 3. juni 2011.

Artikel: "Maskinstationer viser faste kørespor i græs"

Artikel i LandbrugsAvisen den 10. juni 2011.

Tjek hvedemarker på lerjord for angreb af sadelgalmyg

Da marker med udbredte angreb kan angribes igen til næste år, er det vigtigt i år at finde marker med evt. angreb. Angreb ses især på lerjord med hyppig hvededyrkning.

Bekæmp kvik, tidsler, grå bynke og andet rodukrudt i stub

Det er stadig relevant at bekæmpe rodukrudt i stub, men vær opmærksom på de nye regler for jordbearbejdning og brug af glyphosat.

Artikel: "Bekæmpelse af kvik, tidsler, grå bynke, følfod og agerpadderok i stub."

Artikel i Effektivt Landbrug tirsdag den 19. juli 2011.

Indtryk fra "European Conference on Precision Agriculture", Prag

Emnerne på konferencen var bl.a. jordsensorer, plantesensorer, ruteoptimering og vanding.

Undersøgelse af kornprøver for fusariumtoksiner

Angreb af fusarium har i år været mere udbredt end normalt i nogle kornmarker. Ved mistanke om fusariumtoksiner kan det være aktuelt at få undersøgt indholdet. Sen høst, på grund af hyppig nedbør, og lejesæd kan også øge indholdet af fusariumtoksiner.

Vær meget opmærksom på snegle før såning af vinterraps

Det fugtige vejr har skabt gode betingelser for angreb af snegle. Undersøg derfor markerne for snegle, hvor der er sået eller skal sås vinterraps. Bekæmpelse med sneglemidler skal iværksættes tidligt for at være effektiv.

Effekt af forskellig dosis af Latitude mod goldfodsyge

Tjek dosis af Latitude, når du køber udsæd bejdset med Latitude. 200 ml pr. hkg anbefales.

Middelvalg til ukrudtsbekæmpelse i vintersæd

Bekæmp ukrudt i vintersæd tidligt. Vælg en blanding af ukrudtsmidler efter de vigtigste ukrudtsarter i marken og tilpas dosis efter ukrudtsmængde og ukrudtets størrelse.

Strategi mod ukrudt i vintersæd

Problemer med græsukrudt løses gennem både dyrkningsmæssige tiltag og valget af midler. Før høst er et godt tidspunkt til at vurdere, om strategien skal justeres. Rettidighed ved efterårssprøjtningen bør prioriteres højt.

Vækstregulering og svampebekæmpelse i vinterraps om efteråret

Vækstregulering af vinterraps anbefales kun i kraftigt udviklede marker, hvor der er risiko for, at planterne strækker sig i efteråret. Bekæmpelse af rodhalsråd er kun aktuelt ved meget udbredte angreb.

Artikel: "Tjek hvedemarker på lerjord for angreb af sadelgalmyg."

Artikel i Effektivt Landbrug den 21. juli 2011.

Artikel: "Bladsygdom i voldsom vækst."

Artikel i LandbrugsAvisen den 22. juli 2011.

Artikel: "Alternativer til ensidig hvededyrkning."

Artikel i "Effektivt Landbrug" den 28. juli 2011.

Prognose for tørstofprocent i majshelsæd 2011

Majsprognosen er justeret ind efter majsen udvikling i år og er nu klar til brug.

Turnip yellows virus fundet i vinterraps i foråret 2011

I et samarbejde mellem konsulenterne og Videncentret for Landbrug er der i foråret 2011 undersøgt udbredelsen af turnip yellows virus (TuYV) i Danmark. Der blev fundet angreb af turnip yellows virus i 8 af 14 undersøgte vinterrapsmarker.

Ny jordtest for kålbroksmitte

Der tilbydes nu en ny jordtest for kålbroksmitte, som tager under en dag. Det er vigtigt at udtage jordprøven korrekt.

Artikel: "Store forskelle på afregning af korn."

Artikel i LandbrugsAvisen den 19. august 2011.

Artikel: "Bekæmp kraftige angreb af majsøjeplet."

Artikel i LandbrugsAvisen den 19. august 2011.

Artikel: "Brug fælder til at opdage sneglene i tide."

Artikel i Effektivt Landbrug den 2. september 2011.

Havrerødsot i vintersæd

Fra den 26. - 27. september kan du følge, hvor mange bladlus der er i vinterhvede og vinterbyg. Bladlusene kan overføre havrerødsotvirus. Den sene såning i år reducerer risikoen for angreb.

Diverse bladangreb i vinterraps

Der vises symptomer på angreb af minerfluer, snegle, rapsjordlopper, væltesyge, kålskimmel og Phoma.

Sammenhæng mellem stinkbrandsporer på udsæden og angreb ved høst

500-5.000 sporer pr. gram kerne resulterede i 1-10 procent angrebne aks.

Udenlandske forsøg og erfaringer med Galera i vinterraps

Forsøg fra Slesvig Holsten med behandling af vinterraps med ukrudtsmidlet Galera viser, at afgrøden modnede 2-3 uger senere ved behandling med Galera. Også andre lande har oplevet forsinket blomstring.

Forekomst af udsædsbårne svampe i vinterhvede og bejdsebehov

Der er fundet bejdsebehov mod stinkbrand i 11 procent af prøverne i dette efterår. Mod Fusarium hhv. hvedebrunplet er der kun bejdsebehov i 1-2 procent af prøverne. I nogle prøver har summen af Fusarium og Septoria dog udløst behov for bejdsning.

Angreb af rodhalsråd i nogle vinterrapsmarker

Bekæmpelse af rodhalsråd anbefales kun ved kraftige angreb, det vil sige bladpletter på næsten alle blade.

Tjek vinterrapsmarkerne for kålbrok

Det fugtige efterår har givet gode smittebetingelser. Husk, at der er kommet en ny jordtest for kålbrok, så udbredte angreb fremover kan opdages i tide.

Status på resistens hos meldug mod Flexity

Resistensen hos hvedemeldug mod Flexity er øget lidt i 2011.

Angreb af rodfiltsvamp i sædskifter med roer og majs

Roer, majs og græs kan angribes af den samme type rodfiltsvamp. Kartofler og majs kan også angribes af den samme type rodfiltsvamp. Angreb af rodfiltsvamp i majs ses relativt sjældent.

Svampestrategi i vinterhvede

Af hensyn til udarbejdelse af sprøjteplaner vises nogle af årets forsøg med svampebekæmpelse i hvede.

Milde vintre øger forbruget af sprøjtemidler

Bekæmpelsesmiddelstatistikken fra Miljøstyrelsen viser, at landbruget især har indkøbt flere ukrudtsmidler i 2010. En væsentlig årsag er, at en række ukrudtsarter og skadedyr har fordel af de milde vintre som følge af klimaforandringerne

Artikel: "Vestjyske majs mangler 25 procent sol"

Artikel i Effektivt Landbrug den 20. september 2011

Artikel: "Landskonsulent forventer middelmådig kvalitet"

Artikel i Effektivt Landbrug den 20. september 2011.

Artikler: "Dækkede kolber vigtigt i kolbe- og kernemajs" og "Ingen svampebekæmpelse i typisk sædskifte med pløjning"

Artikler i Effektivt Landbrug den 20. september 2011.

Artikel: "Dårlig idé at avle grovfoder til mere end et år."

Artikel i Effektivt Landbrug den 20. september 2011.

Gulrust i nogle hvedemarker

Der findes nu gulrust i nogle marker. Angreb på nuværende tidspunkt tillægges ikke betydning, men udviklingen skal følges i foråret. Angrebne planter ønskes indsendt, så evt. nye smitteracer kan fastlægges.

Artikel: "Vælg majssort, der bliver klar til høst midt i oktober."

Artikel i Effektivt Landbrug den 27. september 2011.

Artikel: "Rodhalsråd er dukket op de seneste dage"

Artikel i Effektivt Landbrug den 8. oktober 2011.

Artikel: "Nu er der bladlus i vintersæden"

Artikel i Effektivt Landbrug den 8. oktober 2011.

Artikel: "2011 var et katastrofeår for efterafgrøder"

Artikel i LandbrugsAvisen den 25. november 2011.

Artikel: "Finpuds strategien mod ukrudt i vintersæd nu."

Artikel i Effektivt Landbrug den 1. oktober 2011.

Artikel: "Den fugtige sommer har givet mange flere snegle."

Artikel i Effektivt Landbrug den 1. oktober 2011.

Artikel: "Der er i øjeblikket kun få rapsjordlopper."

Artikel i Effektivt Landbrug den 1. oktober 2011.

Artikel: "Sidste chance for at bekæmpe rodhalsråd i raps."

Artikel i LandbrugsAvisen den 21. oktober 2011.

Artikel: "Flere bladlus end normalt i vintersæden."

Artikel: "Forskelligt hvor hurtigt det må regne efter en sprøjtning."

Artikel i Effektivt Landbrug den 15. oktober 2011.

Betydningen af fritlevende nematoder i majs

I 12 undersøgte majsmarker kunne en afgrænset svag vækst ikke forklares med angreb af fritlevende nematoder.

Oversigten 2011 - Vinterbyg

Afsnit fra Oversigt over Landsforsøgene 2011.

Oversigten 2011 - Vinterrug

Afsnit fra Oversigt over Landsforsøgene 2011.

Oversigten 2011 - Triticale

Afsnit fra Oversigt over Landsforsøgene 2011.

Oversigten 2011 - Vinterhvede

Afsnit fra Oversigt over Landsforsøgene 2011.

Oversigten 2011 - Vårbyg

Afsnit fra Oversigt over Landsforsøgene 2011.

Oversigten 2011 - Havre

Afsnit fra Oversigt over Landsforsøgene 2011.

Oversigten 2011 - Vårhvede

Afsnit fra Oversigt over Landsforsøgene 2011.

Oversigten 2011 - Bælgsæd

Afsnit fra Oversigt over Landsforsøgene 2011.

Oversigten 2011 - Raps

Afsnit fra Oversigt over Landsforsøgene 2011.

Oversigten 2011 - Gødskning

Afsnit fra Oversigt over Landsforsøgene 2011.

Oversigten 2011 - Kulturteknik

Afsnit fra Oversigt over Landsforsøgene 2011.

Oversigten 2011 - Græsmarksplanter

Afsnit fra Oversigt over Landsforsøgene 2011.

Oversigten 2011 - Majs

Afsnit fra Oversigt over Landsforsøgene 2011.

Ny ansøgningsrunde om klimaprojekter med salg af CO2-reduktioner

Energistyrelsen indkalder forslag til nationale klimaprojekter. Fristen er 18. januar 2012. Projekter vedrørende reduktion af methan og lattergas fra håndtering af husdyrgødning kan indgå.

Præsentation: Majs på planteavlsbedrifter

Indlæg på Plantekongres 2012.

Præsentation: Ammoniakdeposition og husdyrbrug

Indlæg på Plantekongres 2012.

Smitteracer af gulrust i Danmark og Sverige 2011

I vækstsæsonen 2011 er der fundet to nye smitteracer af gulrust i hvede. Resultater fra test med de nye smitteracer på småplanter af hvede og triticale i vækstshus vil foreligge omkring 1. marts.

Artikel: "Mere fusariumtoksin i årets hvedehøst."

Artikel i LandbrugsAvisen den 11. november 2011.

Artikel: "Videncentret opfordrer til at indsende planter med gulrust."

Artikel i Effektivt Landbrug den 26. november 2011.

Majsplanter skadet af frost

Nattefrost i sidste uge sved bladene på majsplanter i større eller mindre grad. Knoppen sidder under jordoverfladen, og de afsvedne planter er begyndt at få nye blade i det lune vejr i weekenden.

Majsmark med dårlig fremspiring er indberettet

Dårlig fremspiring i majsmark tilsået med sorten Sensation, partinr. F0964 W 0049 38SM.

Høsttidspunkt for majs til helsæd

Majs sået midt i april er tre uger foran majs sået midt i maj. Majs skal så vidt muligt høstes med 30-34 pct. tørstof i hele planten.

Høst og ensilering af kolbemajs

Kun ensartet udviklet majs med veludviklede kolber er velegnet til kolbemajs. Høst inden udgangen af oktober, når indholdet af tørstof i kolben med svøbblade er 55-57 pct. Denne udvikling opnås ca. 3-4 uger senere end tidspunktet for høst til helsæd.

Problematiske græsfrøblandinger på markedet

I denne sæson er der frøblandinger på markedet, som ikke lever op til de normale forventninger til anbefalede frøblandinger.

Alternativ opbevaring af vådt korn

Efter høst 2010 blev vådt korn konserveret efter forskellige metoder. Undersøgelsen viste, at kornkonservering ved formaling, syretilsætning og opbevaring i plansilo kan være konkurrencedygtig i forhold til traditionel tørring, hvis kornet er meget vådt.

Sæt fokus på mark- og maskinøkonomi i erfa-gruppen

Værktøjet ”Din Bundlinje Mark” kan bruges til grovanalyse og sammenligning af udbytter og indtjening – og er også velegnet til at sammenligne bedrifter i en erfa-gruppe.

Høst af kernemajs

Kernemajs skal så vidt muligt høstes med højest 40 pct. vand inden udgangen af oktober. Senere høst øger risikoen for faldende udbytte og angreb af Fusarium.

Ændringer i godkendelser af Karate 2,5 WG, Switch 62,5 WG og Curzate M68 WG

Miljøstyrelsen har netop revurderet pyrethroidet Karate 2,5 WG og svampemidlerne Switch 62,5 WG og Curzate M68 WG.

Godkendelse af svampemidlet Prosaro 250 EC er udvidet

Miljøstyrelsen meddeler, at godkendelsen for svampemidlet Prosaro 250 EC netop er udvidet til også at omfatte rug, triticale og raps. Hidtil har midlet kun været godkendt i hvede, byg og havre.

Monitering af fusariumtoksiner i kernemajs 2011

Toksinindholdet i kernemajs har overvejende været moderat i 2011, men i nogle prøver har indholdet været højt.

Opgørelse af tab efter anvendelse af Catch i majs

Læs her, hvilke beviser der vil være relevante ved en sag hos domstolene.

Skader af Galera i vinterraps

I 2011 har der været en del tilfælde af skade på vinterraps som følge af sprøjtning med Galera.

Monitering af majsmarker med dårlig fremspiring

Frem til den 25. maj 2011 er der ikke indberettet majsmarker med dårlig fremspiring.

Emission af lattergas fra afgræsset græs og kløvergræs i irsk undersøgelse

I et forsøg i Irland er undersøgt, om dyrkning af kløvergræs giver lavere emission af lattergas end kvælstofgødet græs i renbestand. Der var imidlertid ingen sikker forskel.

Effekt af reduceret jordbearbejdning og reduceret gødskning på emission af lattergas i irsk undersøgelse

Der blev ikke fundet nogen sikker effekt af reduceret jordbearbejdning, efterafgrøde og N-gødskning på emission af lattergas i et markforsøg i Irland.

Effekt af N-gødskning og dræning på emission af lattergas i norsk undersøgelse

Kvælstofgødskning øger ikke nødvendigvis emissionen af lattergas væsentligt. Forhold som jordpakning, dræningstilstand og luftskifte i jorden har stor betydning for emissionens størrelse.

Klimapåvirkning ved nedfældning af gylle til slætgræs

Nedfældning af gylle til kløvergræs øger klimapåvirkningen med 35 % i konventionel produktion og med 41 % i økologisk produktion i forhold til slangeudlægning.

Katalog med klimavirkemidler inden for planteproduktion

Der er udarbejdet et katalog over virkemidler, der kan reducere udledningerne af drivhusgasser fra landbrugsbedrifter. Kataloget er foreløbigt og vil blive udbygget.

Metoder til gylleforsuring

Kort gennemgang af de tre godkendte forsuringsmetoder af gylle: staldforsuring, forsuring under udbringning og tankforsuring

Udbringning af gylle til fodergræs

Tidlig udbringning af gylle giver den bedste udnyttelse. Overvej, om gyllen skal nedfældes eller forsures og slangeudlægges. Der er gode erfaringer med forsuring, som giver en kvælstofudnyttelse svarende til nedfældning.

Der er muligheder i majs til salg fra planteavlsbedriften

Majs er en økonomisk interessant afgrøde på planteavlsbedrifter, hvis både jordbund og klima er egnet til majs, og afsætningen er på plads.

Dyrkningsvejledning: Markeffekt af kvælstof i husdyrgødning

Dyrkningsvejledning: Markeffekt af kvælstof i husdyrgødning

Dyrkningsvejledning: Optimal anvendelse af afgasset gylle

Dyrkningsvejledning: Optimal anvendelse af afgasset gylle

Dyrkningsvejledning: Optimal anvendelse af kvæggylle

Dyrkningsvejledning: Optimal anvendelse af kvæggylle

Dyrkningsvejledning: Optimal anvendelse af svinegylle

Dyrkningsvejledning: Optimal anvendelse af svinegylle

Dyrkningsvejledning: Udbringning af husdyrgødning

Dyrkningsvejledning: Udbringning af husdyrgødning

Dyrkningsvejledning: Bekæmpelsestærskler for skadedyr

Dyrkningsvejledning: Bekæmpelsestærskler for skadedyr

Dyrkningsvejledning: Bekæmpelsestærskler for svampesygdomme

Dyrkningsvejledning: Bekæmpelsestærskler for svampesygdomme

Dyrkningsvejledning: Svampemidler i korn

Dyrkningsvejledning: Svampemidler i korn

Dyrkningsvejledning: Valg af dyser og vandmængder

Dyrkningsvejledning: Valg af dyser og vandmængder

Dyrkningsvejledning: Mellemafgrøder

Dyrkningsvejledning: Mellemafgrøder

Dyrkningsvejledning: PVO vintersæd efterår

Dyrkningsvejledning: PVO vintersæd efterår

Dyrkningsvejledning: Græs og kløvergræs

Dyrkningsvejledning: Græs og kløvergræs

Dyrkningsvejledning: Lucerne

Dyrkningsvejledning: Lucerne

Dyrkningsvejledning: Cikorie

Dyrkningsvejledning: Cikorie

Dyrkningsvejledning: Bor

Dyrkningsvejledning: Bor

Dyrkningsvejledning: Jern

Dyrkningsvejledning: Jern

Dyrkningsvejledning: Kobber

Dyrkningsvejledning: Kobber

Dyrkningsvejledning: Magnesium

Dyrkningsvejledning: Magnesium

Dyrkningsvejledning: Mangan

Dyrkningsvejledning: Mangan

Dyrkningsvejledning: Molybdæn

Dyrkningsvejledning: Molybdæn

Dyrkningsvejledning: Svovl

Dyrkningsvejledning: Svovl

Dyrkningsvejledning: Zink

Dyrkningsvejledning: Zink

Dyrkningsvejledning: CCM-majs (Corn Cob Mix)

Dyrkningsvejledning: CCM-majs (Corn Cob Mix)

Dyrkningsvejledning: Kernemajs

Dyrkningsvejledning: Kernemajs

Dyrkningsvejledning: Kolbemajs

Dyrkningsvejledning: Kolbemajs

Dyrkningsvejledning: Majshelsæd

Dyrkningsvejledning: Majshelsæd

Dyrkningsvejledning: Bekæmpelse af kvik og rodukrudt

Dyrkningsvejledning: Bekæmpelse af kvik og rodukrudt

Dyrkningsvejledning: Radrensning

Dyrkningsvejledning: Radrensning

Dyrkningsvejledning: Sædskifte

Dyrkningsvejledning: Sædskifte

Præsentation af Videncentret for Landbrugs projekt om ammoniakdeposition og husdyrbrug

Der er kvalitativ viden om tålegrænser, men begrænset kvantitativ viden om depositionens effekter.